Genanvendelse af presenninger til beskyttelse af vindmøllekomponenter

Case-detaljer

Titel: Genanvendelse af presenninger til beskyttelse af vindmøllekomponenter

Virksomhed: Siemens Gamesa

Facilitator: Verdensmålshuset Genin

Tag med på en spændende rejse ind i vindmøllernes verden og hjælp Siemens Gamesa med at løse en vigtig opgave

Vidste du, at Siemens Gamesa er en af verdens største producenter af vindmøller? De arbejder hårdt på at gøre verden grønnere ved at producere ren energi fra vinden. Men de har også en udfordring: Hvad skal de gøre med alle de store presenninger, der bruges til at beskytte vindmølledelene under transport?

Med udgangspunkt i presenningerne, som er et godt eksempel på en lineær proces (brug og smid ud), skal eleverne komme med forslag til hvordan det kan gøres cirkulært. Kort sagt - hvordan kan man genbruge presenningerne?  Skab nye løsninger, der gavner både miljøet og samfundet.

Relaterede verdensmål 

Verdensmål 12 - Ansvarligt forbrug og produktion

Alt efter hvilken retning man drejer casen, og hvor lang tid man har til opgaven, kan andre verdensmål også involveres. Her nogle forslag:

Verdensmål 7, 9, 13 og 17.