ChatGPT i en (advokat)virksomhed
Casedetaljer
Titel: ChatGPT i en (advokat)virksomhed
Virksomhed: Kirk Larsen & Ascanius
Facilitator: Verdensmålshuset Genin
Der er kommet en ny spiller på banen - ChatGPT.
Kunstig intelligens er ikke længere science fiction. ChatGPT er her, og det kan transformere måden, advokatfirmaer arbejder på – og måske hele samfundet! Men hvordan? Og hvilke udfordringer følger med?
Tag med på en spændende rejse ind i AI'ens verden, hvor I bliver konsulenter for et advokatfirma. Jeres mission: At finde ud af, hvordan ChatGPT kan effektivisere arbejdet. Diskuter også eventuelle udfordringer og risici ved implementeringen af ChatGPT og kom med forslag til, hvordan disse kan håndteres.
I skal også undersøge, hvordan ChatGPT kan påvirke hele samfundet – fra nye jobmuligheder og uddannelseskrav til etiske dilemmaer og juridiske spørgsmål.
Hvis det bliver for specifikt med en advokatvirksomhed, kan man også køre den mere generelt
Relaterede verdensmål:
Verdensmål 16 og verdensmål 9
Alt efter hvilken retning man drejer casen, og hvor lang tid man har til opgaven, kan andre verdensmål også involveres. Her nogle forslag: Verdensmål 4, 8 og 10.